Overvejelser omkring skilsmisse

Selvom det er noget der gør hjertet tungt hos de fleste mennesker er skilsmisse næsten blevet lige så normalt som amen i kirken. Man skal ikke flyve mange år tilbage i tiden før det der med at blive skilt var totalt uhørt og bestemt ikke noget som anstændige mennesker med en respekt for sig selv gjorde. 

I dag er det i høj grad ikke længere bundet af traditioner og er noget voksne mennesker gør når det enten går op for dem at de slet ikke kan enes, eller hvis de i sandhed ikke elsker hinanden mere – nogle jokker også i spinaten og fortjener det, men det er en helt anden historie. 

Skilsmisser er noget der nok desværre er en uundgåelig del af at bo i et land som Danmark, og det er nok heller ikke noget der kommer til at blive mindre unormalt med tiden. Hvis du går i et usundt parforhold eller ægteskab og overvejer at trække stikket, så er der et par ting der er meget gode at overveje før du tager skridtet – for som de fleste ved, så kan man ikke trække en sådan påstand tilbage igen. 

Skilsmisse – det skal du overveje

Selvom der er mange mennesker der ikke gider at være sammen med deres partner mere fordi de har set sig sure på de fleste ting som de gør, så er der altså stadig fire fingre der peger indad når du peger på andre, og måske det er på tide at se på om det er nogle af dine dårlige vaner der gør det svært for jer at være i et bæredygtigt forhold.

Måske er du helt tosset med at drikke øl med gutterne torsdag, fredag og når der er bold, og det har du gjort længe. Måske er du en skovl til at rydde op hjemme i huset og det skaber dårlig stemning mellem dig og konen? Måske det hele ikke er hende eller hans skyld – det er vigtigt at huske at der altid skal to til en tango. 

Før du gør det

Så sæt dig ned og fortæl din bedre halvdel at du ikke har det godt og at du desværre at svært ved at se hvordan det skulle komme til at fungere, men at du selvfølgelig gerne vil arbejde på det og give det et skud. 

Noget der har gjort dig glad i mange år er aldrig værd bare at smide på gulvet.